Endnu et møde.

[Jayden Darren]

Tilegnet: Marguerite Sophia King

Jayden kiggede hurtig på sit armbåndsur og bemærkede til sin forfærdelse at klokken var 5 minutter i 01.00. Han havde tidligere i dag aftalt med Marguerite King, vejlederen fra Gryffindor, at de skulle mødes i Storsalen klokken 01.00. Jayden havde på en eller anden måde fået hende med til det, så hun kunne vise at hun ikke var så uskyldig. Men selvom Marguerite havde lovet det, så var Jayden nu ikke sikker på om hun holdte det. For sådan var de skide elever fra Gryffindor jo. Så modige, det var i hvert fald det de sagde. Men ikke en havde overbevist ham om at det var sandt. 
Og han glædede sig faktisk til at møde hende. Underligt nok.
Jayden trak hurtig sine sko på, som han havde smidt i opholdsstuen, og begav sig så ud i krypten. Han kunne gå denne vej med lukkede øjne, han havde jo også gået den vej flere gange end han kunne tælle. Selvom det var sent, og selvom eleverne skulle have været i deres senge, så listede han ikke. Han gik bare normalt, for hvem ville nogensinde kunne høre ham. Der var selvfølgelig vejlederne, men ingen andre end dem fra Slytherin begav sig herned. I hvert fald ikke hvad han vidste af, og hvis han nu mødte dem fra Slytherin, så kunne han nemt bare forsætte. De gjorde alligevel intet ved det så længe han var fra slangernes kollegium. 
Han kunne så småt begynde at skimte trapperne der førte op til Indgangshallen, hvilket også ville sige Storsalen. Så med et skævt smil trådte han op på trappen, velvidene om at han var få minutter forsinket. Men det gjorde nok ikke så meget, hun havde godt af at vente.
Med et smørret smil skubbede han, denne gang, forsigtig døren ind til Storsalen op. Han smuttede hurtig ind og så op med et hånligt smil. "Ønsker du at jeg skal komme med en undskyldning?" spurgte han, men blev øjeblikkelig tavs da der ingen var. Den var kun 3 minutter over, hun kunne da ikke allerede var smuttet? Eller var hun bare ikke kommet endnu? Eller måske, så havde hun droppet det, den tøs.

[Marguerite Sophia King]

   Rita var vågnet med et sæt og havde knaldet hovedet hårdt imod sengehesten. På en eller anden måde, så var man aldrig i tvivl, når man havde sovet over sig - man vidste det i det sekund, man vågnede. Mens Rita ømmede sig, så hun på uret og så fløj hun ud ad sengen. Hun havde syv minutter at løbe på. Heldigvis hørte Rita ikke til de mest forfængelige - hun snuppede det første, det bedste tøj, der lå øverst i kufferten - almindelige jeans og en sort tshirt, der sad tæt om hendes spinkle krop. Mens hun snørede sine røde kondisko - der på fineste vis illustrerede hendes tilhørsforhold til Gryffindor - kunne hun mærke, hvordan spændingen begyndte at brede sig i kroppen. Hun smilede forventningsfuldt, da hun snuppede sin tryllestav og en hårelastik på vej ud af sovesalen.
   Fra dagens hændelse, hvor hun var faldet på vej ned ad trappen fra sovesalen, ventede hun med at sætte sit hår, til hun var kommet helskindet ned. Hun redte det tilbage med fingrene og lavede en stram hestehale idet, hun kravlede ud ad portræthullet, og satte sin tryllestav til rette i baglommen.
   Rita havde mange etager at forcere, før hun nåede ned i indgangshallen. Hendes skridt var små, men hurtige, og hun tog en genvej igennem en hemmelig korridor, før hun endelig nærmede sig. Hun var ikke bange for at blive opdaget, siden det var mere eller mindre lovligt for hende at være ude om natten. Rita drejede om det sidste hjørne på 1.salen og nåede lige at se en skikkelse forsvinde ind i storsalen. Et spændt smil prydede hendes læber, da hun tog de sidste tre trin i ét spring.
   "Så du kom." konstaterede hun blot, da hun entrerede storsalen og lænede sig tilbage imod døren, så den gik i bag hende. Hendes hjerte bankede vildt i brystet på hende, men hun nød fornemmelsen af det.

[Jayden Darren]

Jayden vendte sig hurtig om da han hørte en velkendt stemme bag sig. Det første hans blik faldt på var hendes ansigt hvorefter han hurtig lige kørte sit blik ned over hendes krop. Hendes tøj mindede lidt om det som han selv havde på, et par jeans og en sort t-shirt. ”Selvfølgelig kom jeg.” sagde han og blinkede kækt til hende. Han tog langsomt et par skridt imod hende, mens han sendte hende et skævt smil. ”Jeg var lige ved at være bange for at du ikke kom.” hvislede han kort og lagde hovedet let på skrå. ”Jeg troede lige du havde fået kolde fødder, som de fleste af Jer får.” mumlede han lo hæst ned mod hendes lave skikkelse.

”Nu er du vel ikke kommet for at trække point fra mig, vel?” spurgte Jayden alvorligt. Måske lød det ikke så alvorligt, da hans stemme stadigvæk var hånende. Faktisk var der også en snert af humor i. Men det var vel også kun fordi den bagtanke han havde med aftenen kørte i hovedet på ham. Faktisk havde han lyst til at grine, hvilket var uacceptabelt. Han var ikke typen der grinte. Han kunne le stille, men ikke grine. Og det var altså ikke det samme. ”Og så skal du lige love at du ikke trækker point fra mig, hele aftenen.” forsatte han og lagde afslappet den ene hånd hen over hendes skulder, og hen på døren, mens han forsatte havde sit blik på hende. Det var jo ikke for sjovt at han havde sagt at han nok skulle få fat i hende. Han ville i hvert fald kæmpe.

”Eftersom det er din første rigtige nattetur på Hogwarts... Og den bliver først rigtig når man er sammen med mig....” sagde han arrogant og kørte hurtig sin frie hånd igennem sit hår. ”... Så skal der jo ske noget spændende.” forsatte han og tænkte med et skævt smil tilbage på hans sidste tur. Jayden og en ven havde lavet lidt hærværk. Lidt, meget, og det bedste var at selvom alle lærerne prøvede at finde de skyldige, så nej. De blev aldrig fundet. ”Såh, hvad har du lyst til at opleve, med mig... Er du ikke bare lidt bange for at blive opdaget?”

[Marguerite Sophia King]

   Rita hævede nonchalant øjenbrynet, da han som noget af det første lige så op og ned ad hende. Så returnerede hun blikket. Og kunne dermed konstatere, at de var forbavsende ens klædt. På en måde. Jeans og sorte tshirts havde enhver da iblandt sit tøj.
   ”Jeg kan se, jeg har klædt mig rigtigt på.” bemærkede hun kort - hvilket var ganske heldigt, eftersom hun havde gjort det på cirka tredive sekunder, nærmest uden at se på det tøj, hun hev op ad kufferten. Det kunne have været limegrønt og skrigpink, men så havde hun nok ikke taget det på alligevel, skulle det stå til hende selv. Så hellere være de tredive sekunder ekstra forsinket.
   ”Det handler nu nok mere om, at jeg faldt i søvn, skal du se.” forklarede hun med et humoristisk smil, og nåede lige at spekulere på, om hun egentlig havde fået en bule i hovedet, fordi hun var vågnet så brat. Pyt. Hun kunne ikke mærke noget.
   Rita blev stående afslappet tilbagelænet imod døren, og fulgte ham med blikket, da han tog nogle skridt imod hende. Vel ikke igen? Hun troede da, han havde fået styret sin lyst til at være tæt på hende i løbet af eftermiddagen. Den alvorlighed, han lagde for dagen - eller natten -, anfægtede ikke hende til at udvise samme alvorlighed. Hun kunne tværtimod ikke lade være med at smile over hans bekymring, selvom hun prøvede at lade være.
   ”Jeg har ikke helt besluttet mig endnu.” betroede hun ham og bed sig tvivlende i læben. Love, ikke at trække point fra ham i løbet af natten? Det var hun ikke sikker på, hun havde så meget lyst til. Det var jo på en måde hendes trumfkort, hvis det eskalerede fuldstændigt. Rita lagde hovedet en anelse på skrå, da han satte en hånd i døren ved siden af hendes hoved, og så tænksomt på ham. Han var meget tæt på igen. ”Hvorfor…” begyndte hun langsomt. ”… skulle jeg dog love dig det?”
   Rita himlede lidt med øjnene. Han var overraskende sikker på, at det her var hendes første rigtige nattetur på Hogwarts. Men nå ja.. Rita kunne vel ikke benægte det. Hun havde været ude af sin seng før, hvor det var imod reglerne - men det var nok ikke en rigtig nattetur alligevel, for de havde altid taget den hurtigste og korteste vej og var vendt tilbage til opholdsstuen så snart, det kunne lade sig gøre. Hun lyttede til ham, indtil han var færdig med at tale.
   ”Du skuffer mig, Jayden. Jeg var sikker på, du havde planlagt den perfekte nat.” anklagede hun ham en smule ironisk, og trak så lidt løst på skuldrene, som svar på hans spørgsmål. Både det ene og det andet. Hun var vel ikke direkte bange. Ikke endnu. Men hun kunne ikke love noget.

[Jayden Darren]

Jayden begyndte at smile skævt da hun kommenterede hendes tøj. For ja, tøjet passede da nogenlunde sammen, selvom Jayden nu helst havde set hende med lidt mindre på. Hvilket selvfølgelig ikke var noget han valgte at sige højt, i hvert fald ikke endnu.

”Det betyder nu ikke så meget hvordan dit tøj ser ud, eller... hvor meget du har på.” sagde Jayden med sin hæse stemme der var blevet en anelse hemmelighedsfuld. Heldigvis var han ikke typen der blev berørt af den tanke, for så havde han nok været en smule rød i hovedet. Men nej, Jayden så bare på hende med sit normale hånende blik.

”Det var da heldig du vågnede så. Ellers havde jeg nok kaldt dig lidt af en uskyldig kylling..Resten af din tid her på skolen.” fortalte Jayden og trak ligegyldigt på sin ene skulder. Jayden troede for en gangs skyld at hun talte sandt. Selv var han jo kommet for sent fordi han lige havde glemt at kigge på klokken.

”Du skal ikke grine, for dette er ikke sjovt.” sagde Jayden kort og pegede anklagende på hendes smilende læber. For han havde aldeles ikke lyst til at skulle miste en masse point til sit kollegium, bare fordi han gik på nattevandring med en vejleder. Det var også derfor han ikke havde fortalt nogle at det var Marguerite King han skulle afsted med. Selvom der var lidt køligt i storsalen, så kunne Jayden mærke varmen fra Marguerite, da han jo stod nær hende. Hendes varme gjorde faktisk at han ikke frøs.

”Du skal love mig det, fordi det ikke er sjovt at gå rundt og passe på med hvad jeg gør. At jeg hele tiden skal være bange for om du trækker point fra mig.” fortalte han og lagde hovedet let på skrå da han betragtede hende. ”Så sker der intet sjovt. Og det er nok noget du mangler i din hverdag.” forsatte han og hentydede til hendes job som vejleder. Han kunne ikke forestille sig at man kunne have det sjovt så.

”Marguerite.. Hvis du ønsker den perfekte nat, så er det ikke her den skal holdes. Så er det nede i min seng.” hvislede Jayden ironisk, men han havde alligevel et smørret smil placeret på læberne. Han ønskede faktisk at hun blev skræmt. Ikke så hun løb skrigende væk, men mere så hun fik respekt for ham. For han havde virkelig på fornemmelsen at hun ikke ejede noget som helst respekt for ham.

”Vi kunne også gå ned til søen, der kan vi sikkert også finde ud af at hygge os.” sagde han ironisk, denne gang blandede hans hæse latter sig også.

[Marguerite Sophia King]

   ”Har du bemærket, at det er ved at blive vinter udenfor?” spurgte Rita med et opgivende suk, som om han var ufatteligt dum. Meget mindre tøj, og hun ville da fryse til døde - ja, det ville han også, for den sags skyld. Selvom hun ikke var kulskær, var der en grænse.
   Han anklage og pegende finger havde vidst den modsatte virkning af, hvad han havde ønsket. Rita lo lavt over ham. ”Jeg synes, det er vældig sjovt. Den store Jayden er bange for noget.” sagde hun imellem latteren, der langsomt døde hen. Den blev siddende i hendes øjne et stykke tid, mens hun tænkte sig om. Hun fugtede let sine læber.
   ”Okay.” accepterede hun efter en betænkningstid og nikkede kort, da hun lagde armene over kors. Hun skulle nok få rig mulighed for at trække point fra ham på et-eller-andet tidspunkt. Eller andre Slytheriner. Af en eller anden mystisk årsag, så var det ofte dem, der bevægede sig ude om natten, eller prøvede at snige sig ind i Den Forbudte Skov. Det måtte være en fejl ved kollegiet. ”Men jeg redder ikke din røv, hvis vi møder nogen på vejen.” tilføjede hun med en lille vrissen og valgte at lade være med at svare på bemærkningen om, at hun manglede sjov i sin hverdag. Rita havde masser af sjov. Quiddich, for eksempel. Det var altid en fornøjelse. Og det var vejlederpligterne altså også. I hvert de privilegier, der fulgte med titlen - aftenerne på vejlederbadeværelset, eksempelvis. Hun manglede stadig at teste nogle af vandhanerne, for der var flere hundrede af slagsen, og der kom forskelligt skum fra dem alle. Rita rømmede sig let.
   ”Jeg er en sucker for romantik, Jayden, så du kan godt spare dig. Det der virker ikke.” Desuden havde hun jo ikke adgang til deres opholdsstue, og dét var en regel, som hun havde tænkt sig at overholde.
   Rita vendte sig rundt på stedet for at åbne døren igen. En stiltiende indvilgelse i at gå ned til søen. Det ville nok være småkoldt. Men, tænkte Rita, der var langt mindre risiko for at blive opdaget af nogen - de fleste, der var oppe om natten, befandt sig inde på skolen.

[Jayden Darren]

”Selvfølgelig har jeg det, jeg er jo ikke dum.” sagde han og himlede opgivende med øjnene. Mange hjerneceller ville det altså ikke kræve for at man kunne opdage at det var ved at være vinter. Ikke fordi han havde få, for det havde han ikke, men hvor dum troede hun lige han var?

”Ved du hvad, fister.” drævede Jayden og lod sit blik glide over på hende. ”Du skal ikke grine. Der er intet sjovt i at være skyld i, at Slytherin mister point.” sagde han kort for hovedet og lukkede kort sine øjne. Han kunne tydelig huske sidste gang da en yngre elev -førsteårs elev, for at være mere præcis- havde kostet Slytherin 20 point. Og Jayden havde selv været med til at mobbe hende, gøre hende til grin. Også selvom hun var fra Slytherin.

”Desuden er jeg ikke bange, Marguerite.” sagde han med den hæse stemme der lige blev en smule mere skinger. ”I hvert fald ikke bange for dig.” afsluttede han med et lille suk. Om hun hørte det eller ej, det vidste han ikke. Men egentlig var han også ligeglad.

”Mange tak. Det betyder meget for... vores nattetur.” sagde Jayden lavt og rømmede sig hurtig. Han havde været ved at sige at det betød meget for ham, men det ville virke som om han var fuld af følelser. For det var han ikke, i hvert fald ikke noget hun skulle vide af, helst. ”Desuden så er jeg ligeglad med din beskyttelse. Du skal ikke redde min røv. Den kan jeg godt selv passe på.” mumlede han og så på hende med et skævt smil. ”Men bare rolig, jeg er ikke som dig.” forsatte han med samme tone og trak vejret dybt. ”Jeg skal nok redde din.” afsluttede han kækt og lod igen sin frie hånd køre igennem sit hår. Det var en slem vane han havde fået. Meget slem, og ligemeget hvor meget han end gjorde for at lade være med det, så endte han alligevel med at gøre det.

”Jeg tror det virker på dig, du spiller bare kostbar.” fortalte Jayden og gik ud af den dør hun lige havde åbnet. Han tog det som et tegn på at hun gerne ville ned til søen, og et hæst grin forlod hans læber. Han havde faktisk aftalt med sig selv at han skulle smide hende i søen. Og ved at de gik derned nu, så kunne det ikke passe bedre.

[Marguerite Sophia King]

   Rita hævede tvivlende det ene øjenbryn. ”Er du nu sikker på det?” mumlede hun lavt - for hun havde da ikke set hans vidunderlige vid demonstreret i timerne i hvert fald. Det virkede ikke som om, at han var interesseret i at lære noget, mere som om han kun kom for at tale ned om mugglere og mugglerfødte. Hvad, kunne Rita ikke lade være med at tænke, mon der skete, hvis han en dag faldt for én af dem? Indrømmet, det ville være hylemorsomt.
   ”Årh, hold op. Det bedste ved den her post er da, at jeg kan få lov til at trække point. Du sagde selv, jeg manglede sjov i min hverdag.” skældte hun og slog opgivende ud med hænderne. Hvad kunne hun gøre? Det var jo også vældig hyggeligt at vejlede og vise de små elever til rette, men i virkeligheden gemte der sig måske en indre magtgal kvinde i Rita. Det var både sjovt og tilfredsstillende, når hun greb nogen på fersk gerning i et regelbrud, eller konfiskerede et helt lager af Zonkos-produkter. Men hallo.. Hvornår var hun blevet en fister?
   Rita stoppede den der. Hun var nu ganske sikker på, at han havde brugt præcis ordet ’bange’, men hun kunne med garanti ikke få ham til at indrømme det. Selvom det da havde været en trumf uden lige. Hans korte tøven i midten af sætningen, undgik ikke hendes opmærksomhed, og hun spekulerede på, hvad han mon ville have sagt. ”Jeg har ikke brug for at blive reddet, ellers tak.” bemærkede hun ophøjet og rystede igen opgivende på hovedet over ham. Nok så Rita lidt for porcelænsagtig ud, men hun var mere hård end som så. Og havde i hvert fald ikke brug for at blive reddet! Hun kunne snildt klare sig selv, hvad end han havde i sinde at kaste hende ud i.
   Rita smuttede ud ad døren efter Jayden, og efter et par lange skridt var hun oppe på siden af ham. ”Igen beviser du, at du ikke kender mig. Jeg kan slet ikke finde ud af at spille kostbar.” hævdede hun håbløst og kastede et nervøst blik tilbage over den ene skulder, som de krydsede indgangshallen.